Giv dit fjernsynshjørne nyt liv

Home / Bolig / Giv dit fjernsynshjørne nyt liv

Af en eller anden grund er et TV-hjørne ofte rodet. Faktisk undrer man sig engang imellem over, om netop den plads i hjemmet har sit eget liv og bliver vakt til live, når hjemmet forlades om morgenen og ledninger og kabler leger tagfat med DVD-covers og Playstation i løbet af dagen. Det er trods alt ikke tilfældet, men skulle du gå med tanker om at få lavet et endnu mere lækkert hjørne i din bolig, hvor du kan nyde at se TV, bør du overveje at investere i et TV-bord.

Slip for kabler og løse ledninger

Et TV-bord har mange fordele. En af fordelene er, at du får ny og bedre mulighed for at holde styr på stik, kabler og ledningerne, hvis du investerer i sådan et. De fleste TV-borde leveres også med hylder eller aflukkede låger, hvor du kan få styr på blandt andet din DVD-samling og din musik. Det kan godt være, at ledningerne ikke kommer til at ligge snorlige inde i TV-bordet – eller bag TV-bordet – men ikke desto mindre slipper du for konstant at skulle kigge på dem og rive dig selv i håret over det rod, de forårsager. Det skaber en helt anden ro i stuen, og du sidder ikke hele tiden med en fornemmelse af, at du burde give dig til at rydde op.

Hvilket TV-bord skal jeg vælge?

Der findes selvfølgelig en lang række af forskellige TV-borde, og det kræver en smule research at finde ud af, hvilket bord du gerne vil have. Her skal du nemlig også rette din opmærksomhed mod flere parametre, som er vigtige, når du skal træffe den rigtige beslutning omkring dit nye TV-bord.

For det første kommer vi ikke udenom, at TV’et spiller en central rolle i de fleste menneskers liv. Faktisk er det sådan, at folk har for vane at placere fjernsynet først, hvorefter de øvrige møblers placering bliver sekundær. Det kan man have forskellige meninger om – men ikke desto mindre er det et faktum, du må tage til efterretning. Det betyder også, at du bør investere i et TV-bord, som både funktionelt og designmæssigt lever op til de krav, du har. Du kommer nemlig til at tilbringe mange timer med at kigge på det, og så vil det være en dårlig idé at erhverve dig et møbel, du ikke bryder dig om at se på.

Hvad hvis mit TV hænger på væggen?

Det kan være, at du undrer dig over at skulle investere i et TV-bord, når du – som mange andre – har dit TV hængende på væggen. Men det er der faktisk en god grund til. Prøv at lægge mærke til pladsen under dit TV. Det er langt hen ad vejen plads, som du ikke kan bruge til noget, og derfor er der flere kvadratmeter af din bolig, der i og for sig står ubrugte hen. Med et TV-bord placeret under TV’et får du her en unik mulighed for at give dit TV-hjørne mere liv, og du er ikke tvunget til at have en plads i din bolig, som du ikke anvender til noget.

Kort sagt er det en ualmindelig god idé at købe et TV-bord, selvom dit TV hænger på væggen. Du vil opleve en større sammenhæng rent æstetisk, hvor fjernsynet ikke vil komme til at hænge på væggen helt alene og give rummet et tomt udtryk.

Find et TV-bord, der passer til din pengepung

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du anskaffer dig et TV-bord, der står mål med din økonomi. TV-borde fås nemlig i mange forskellige prisklasser. Du kan få de billige modeller, og selvom disse i og for sig fint kan opfylde de fleste behov, skal du være opmærksom på, at de ofte er fremstillet af et materiale, der ikke er specielt holdbart. De dyrere modeller er fremstillet af træ i en bedre kvalitet, hvilket også betyder, at møblet har en større finish i sit design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *