Kaffe bliver i dag drukket over hele verden, hvad end det er til morgenmaden, inden en vigtig dag på kontoret, eller mens man slapper af ude i haven. Stadig flere er dog af den opfattelse, at kaffe bare er en bitter drik, der kan holde dig vågen. Måske er det grundet det svindende sociale pres til, at alle skal være kaffedrikkere. Der kan dog også være noget andet på spil.
Vi er nemlig blevet ringere og ringere til at lave kaffe, og den kaffe der kan købes på pose i supermarkederne kan knap nok kaldes kaffe.
Bliv kaffedrikker med ordentlig kaffe
Er du af den opfattelse, at du aldrig bliver kaffedrikker, så skulle du altså tage at prøve en ordentlig kvalitetskaffe, næste gang du lægger dig ud for at slikke sol i haven. Du vil blive overrasket over, hvor meget af den ulækre og bitre smag forsvinder, og hvordan kaffen i stedet begynder at smage af alt muligt andet.
Smager du efter, vil du i en god kaffe kunne smage noter af chokolade, bær eller frugt. I det hele taget vil du få en helt anden smagsoplevelse, der kan kaste en ny kaffedrikker over kanten eller glæde en garvet kender. Til tider kan det være udmærket at drikke mørk, bitter pulverkaffe. Er du for eksempel oppe om natten for at skrive en skolerapport eller for at arbejde, kan det ikke svare sig at kære sig om hver enkelt kop. Der skal bare koffein i blodet. Ønsker du imidlertid af slappe af med en god kop kaffe, skal den naturligvis være så god som overhovedet muligt.
Vel- ristet og kværnet espresso – Det er sundt
Det kan du gøre på flere måder, ved for eksempel at kværne dine egne bønner, så de forbliver friske eller ved at lave en kop espresso. Netop den lille espresso er nemlig kaffe som den var tænkt, da den blev opfundet. Kraftig og stærk uden at være bitter. Espresso er nemlig de små kopper kaffe, som du muligvis har mødt på italienske cafeer, men som også efterhånden har bevæget sig til Danmark. Med espresso er du sikker på at få en god og smagfuld kop kaffe, der kan nydes i haven under solskin eller i stuen med mørkt vintervejr udenfor.
Det kan tilmed gå hen at vise sig, at selvkværnet espresso og deslige faktisk er direkte sundt for dig. Undersøgelser viser nemlig, at selv forholdsvist store daglige mængder kaffe kan være med til at sænke risikoen for en lang række livsstilssygdomme såsom diabetes og kræft. Det gælder ikke mindst for nænsomt ristede og kværnede bønner, der dermed beholder alle de gode smags- og næringsstoffer.
Kaffen kan altså ikke erstatte din medicin, men den kan i høj grad forbedre din levestandard både nu og i fremtiden. Så er der altså ingen undskyldning for ikke at nyde endnu en kop ordentlig kaffe.