Indret dit hjem med den populære keramik fra Kähler

Når du tænker på Kähler, er det første, du kommer i tanke om, sikkert den populære stribede Omaggio-vase. Men Kähler er meget mere end det, og vi har her samlet nogle tips til, hvordan du kan indrette med keramik i din bolig

 

Kählers sortiment byder på meget mere end de stribede vaser, og du kan derfor også indrette dit hjem med flotte lysestager, skåle, julepynt, lyshuse og meget mere. Du kan købe deres produkter i mange forskellige farver og mønstre, så du helt sikkert kan finde noget, der passer ind i din bolig.

 

Keramik, der skaber hygge i stuen

Det er altid flot at indrette sin stue med flere forskellige typer vaser i flotte farver, der pynter og giver liv i rummet. Hvis du samtidig sørger for at have friske blomster eller finder nogle fine grønne planter, der er nemme at holde, gør du din stue meget mere indbydende og hyggelig at være i.

 

Hvis du ønsker at få endnu mere hygge ind i din stue, er de flotte lyshuse fra Kähler også en oplagt pynteting at have i hjemmet. De fine lyshuse kan du få i flere forskellige typer og størrelser, og med den dybhvide farve passer de ind i ethvert hjem. De sjove håndskårne vinduer lader lyset tindre ud i små lysstråler, hvilket giver et hyggeligt lys og levende skygger i stuen.

 

Pynt op til jul med Kähler

Op til jul har du også rig mulighed for at bringe det fine design fra Kähler ind i din bolig. Det kan du blandt andet gøre med fine fyrfadsstager formet som juletræer med små huller i, der giver et hyggeligt og vinterligt lys, når de små lysprikker rammer væggen. Du kan også hænge fine vinduesophæng eller dekorationskugler op, der er i stil med Kählers øvrige produkter med flotte farver og moderne striber. Skal det være lidt mere eventyrligt, kan du også vælge at pynte op med fine små svampestager, der er lavet med inspiration fra svampe i naturen.

 

Udstyr dit køkken med flot keramik

Kähler er ikke kun meget mere end den populære Omaggio-vase, det er også langt mere end blot pynteting til hjemmet. I Kählers sortiment finder du nemlig et stort udvalg af fint keramik og service til køkkenet. Deres sortiment byder blandt andet på skåle, krus, kander, kopper, kværne, fade, køkkenrulleholder, tallerkner og meget mere.

 

Med Kählers sortiment til køkkenet har du både mulighed for at dække et fint og anderledes bord, men du har også mulighed for at indrette dit køkken med fint keramik frem for kedeligt køkkeninteriør. I stedet for en kedelig køkkenrulleholder eller almindelige kværne til salt og peber, kan du vælge Kählers flotte design i porcelæn og eg, der giver et rigtig fint udtryk til køkkenet.

 

Køkkenet behøver heller ikke kun være udstyret med alle de praktiske redskaber, du har brug for, når du laver mad. Ved at indrette med vaser og lysestager, skaber du et hyggeligt og livligt udtryk til køkkenet, så det bliver et rum, hvor hele familien og gæster har lyst til at opholde sig.

 

Gør det så simpelt og nemt som muligt

Hvis du vælger at indrette dit hjem med flotte vaser fra Kähler, har du måske også brug for lidt inspiration til, hvilke planter der både er dekorative og nemme at holde. Derfor har vi fundet en guide med ti nemme planter til stuen, som kan være med til at pynte endnu mere i dit hjem uden at være til besvær.

 

Uanset, hvilke produkter fra Kählers sortiment du ønsker at indrette med i din bolig, er det en god idé at holde det så enkelt og nemt som muligt. Tænkt både praktisk og æstetisk, når du indretter, så udtrykket ikke bliver for rodet, og det heller ikke bliver for besværligt at skulle flytte rundt på en masse pynteting for at kunne gøre rent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *