Sådan bringer du et fantastisk, farverigt fugleliv ind i boligen

Home / Design / Sådan bringer du et fantastisk, farverigt fugleliv ind i boligen

Danmarks mest populære fuglefamilie er uden tvivl Kay Bojesens. Med sine runde og bløde linjer er Kay Bojesens samling af søde fugle et sjovt designpust til din boligindretning. Det grafiske formsprog gør dem til en moderne designklassiker, der passer godt ind som supplement til tidens simple indretningstendenser med naturlige materialer.

Mangler din bolig ny energi?

Mange går efter nogen tid død i indretningen – nips, vaser og lysestager har længe stået på samme måde, og du ved ikke, hvordan du får en lidt kedelig indretning på rette kurs.

Brug Kay Bojesens sangfugle, som med deres skønne farver spreder ny glæde og energi til dit hjem. Det er ofte kun ganske få greb, der skal til. Sæt Kay Bojesen Sangfugl Sunshine på en hylde eller reol i din stue for at shine rummet op. Denne fugleart er den mest farverige og larmende i Bojesen-samlingen.

Hvis du derimod kun ønsker at tilføre lidt farveenergi til dit hjem, men stadig vil holde det enkelt og stilrent er Kay Bojesen Sangfugl Otto en god investering. Fuglen kombinerer flot en rolig grå nuance med en sprælsk rød og er derfor et diskret valg, hvis du er ny på farvepaletten inden for boliguniverset.

Du kan også bruge fuglene som en mere utraditionel udsmykning til din bordopdækning, næste gang du får gæster. Det er en sjov måde at skabe liv på bordet på. Hvis du har flere Kay Bojesen-fugle, så sæt dem sammen på bordet i den ene ende og tilsæt et par lysestager – på den måde skaber du et unikt stilleben.

Sangfuglen Alfred sætter takt og tone

Kay Bojesen Sangfugl Alfred er den yngste i flokken, og her rammer du lige ned i tidens trends, der byder naturen indenfor. Alfred er nemlig udført i eg og røget eg og er indbegrebet af klassisk, tidløst design. Sæt gerne Alfred og Otto sammen og skab et kombineret og unikt udtryk. Eller gå efter et mere neutralt og varmt look med Kay Bojesens turtelduer, hvor Alfred har fået selskab af sin kvindelige modsætning.

Du kan også give din boligindretning mere mening med Kay Bojesen Sangfugl Røde Kors. Fuglen er håndmalet med hvide og røde farver og bærer et halsbånd med et Røde Kors-logo. Du får altså både en fin figur til din bolig, samtidig med at du har støttet et godt formål.

Hold øje på nettet eller de store isenkræmmerkæder som Imerco og Inspiration, hvor en Kay Bojesen fugl ofte er på tilbud.

Kay-Bojesen-fugl

Glem ikke boligens andre rum

Mange ville ofte tænke på stuen som det første rum, der skal indrettes med størst opmærksomhed. Men boligens andre rum er ligeså vigtige for at skabe et dejligt og rart hjem. Entreen er det første rum, dine gæster træder ind i, og derfor er det et vigtigt rum at gøre præsentabelt og harmonerende med resten af boligen – det er her førstehåndsindtrykket skabes.

Her kan et Kay Bojesen spurvepar byde dine gæster velkommen med deres varme, naturlige og røgede egetræ. De kan pynte fint på et konsolbord under et spejl – det skaber et elegant touch. Eller de kan sættes på en lang, smal træbænk for at skabe et rustikt og harmonisk look. Alt afhængig af hvordan Kay Bojesens spurve sættes sammen i indretningen, har de forskellige evner til at opnå det udtryk, du søger.

Lad fuglene flyve ud på dit badeværelse for at give et ofte overset og kedeligt rum nyt liv. Er dit badeværelse klinisk og stilrent med overvejende hvide detaljer, vil sangfuglene eller spurvene i træ være en flot tilføjelse til det rolige look.

De farverige figurer er også oplagt at sætte på børneværelset, fordi de har et let og legende udtryk, som passer perfekt ind i indretningen her. Børnene vil med garanti også beundre de søde fugle og flotte farver.

Gør-det-selv: Kreative fugle

Du kan lade dig inspirere af den danske designers fugleunivers og kreere en hæklet Kay Bojesen fugl. Her kan du helt selv sammensætte nye, sjove farvevarianter. Brug de hæklede fugle som dekorative figurer på hylden på børneværelset eller lav dem i mindre versioner med en tråd i og hæng dem op på grene til påske eller hele året rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *