Valg af seng for en optimal nats søvn

Home / Møbler / Valg af seng for en optimal nats søvn

En god nats søvn er noget, du ikke bør undervurdere. Det er bevist, at søvn er utrolig vigtig for vores sundhed og humør som mennesker, og de fleste kan nikke genkendende til, at dagen starter dårligt, hvis søvnen har været dårlig. Kort fortalt kan det ikke understreges nok, hvor vigtig en god nats søvn er for os mennesker. En god nats søvn kræver dog også, at dit udstyr er i orden.

Med udstyr menes naturligvis din seng, der bør være komfortabel og være i stand til at guide dig fredfyldt og rart igennem natten, så du er klar til en ny, god dag. En seng er det vigtigste møbel i dit hjem, og du bør vælge med omhu, hvis du er på udkig efter en ny af slagsen. Senge findes i et utal af mærker, modeller og opbygninger, hvorfor vi vil guide dig igennem markedet, så du er godt stillet, når du skal vælge din næste seng.

Hvilken seng er din type?

De mange forskellige typer af senge kan være besværlige at finde rundt i. Vi har derfor samlet de tre mest almindelige senge herunder, hvor vi kort vil guide dig igennem hver og en.

Elevationssengen

Denne type seng var for nogle år tilbage umulig at komme i nærheden af for den almindelige dansker, da priserne var langt højere, end de er i dag. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Du kan i dag finde en elevationsseng i høj kvalitet helt ned til 10.000 kr.

Med en seng som denne kan du læse en god bog eller se TV, før du skal i seng og på samme tid undgå rygsmerter. Det kan skade ryggen at sidde op i en almindelig seng som mange mennesker gør, før de skal sove. En elevationsseng er både rar at sidde og sove i.

Kontinentalsengen

En kontinentalseng bliver af mange eksperter på området anset som den helstøbte løsning, når vi snakker om senge. Mange mener, at du aldrig vil kunne sove i en anden type seng, hvis du først har sovet i en kontinentalseng.

En seng af denne type giver dig garanti for liggekomfort. Sengen er en kombination af ramme, madras og topmadras, som samlet skaber en god liggekomfort.

Boxmadrassen

Størstedelen af os danskere kender til boxmadrassen, der måske er den mest benyttede type seng. Det er som regel det billigste alternativ til en seng, idet boxmadrassen med fire tilhørende sengeben udgør en seng i sig selv.

Boxmadrassen fås i mange modeller, og du vil opleve en forskel i fjedre fra boxmadras til boxmadras. Derfor anbefaler vi her på siden, at du snakker med en ekspedient eller ansat hos et møbelfirma, før du vælger din næste boxmadras, da det kan være forskelligt fra person til person, hvilke fjedre der er mest ideelle.

Pris og kvalitet går hånd i hånd

De fleste forhandlere vil nok tilslutte sig udsagnet, at pris og kvalitet går hånd i hånd, når du er på udkig efter en ny seng. Der kan dog også være andre årsager, blandt andet tilbud, der gør, at du kan gøre et kup i form af en seng i høj kvalitet.

Sammenhængen mellem pris og kvalitet er dog også en subjektiv vurdering, der skal foretages, så det kan variere alt efter, hvem du spørger. Derfor er det altid en god idé, at du lægger dig godt tilrette og afprøver forskellige positioner, som du normalt sover i, så du selv kan mærke på din egen krop, hvad der virker rigtigt.

Vælg det rette design til formålet

Før du vælger din nye seng, er det også vigtigt, at du husker at tage stilling til en række punkter som for eksempel designet af sengen. Hvis du eksempelvis skal benytte sengen i et lille gæsteværelse, vil du med fordel kunne investere i en sovesofa, der dagligt kan benyttes som sofa – og som seng om natten.

Derudover kan du også pynte sengen med puder i smukke farver, der sammen med sengen kan være med til at bringe liv og glæde i rummet, hvor den skal benyttes. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Tag et kig her og find din næste seng!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *