Isolering af gulv kan være en rigtigt god idé for mange danskere. Der slipper nemlig ret meget varme ud igennem gulvet, og det er ikke bare dårligt for pengepungen, men i sidste ende kan det også være dårligt for miljøet.
Men mange afskrækkes fra at få lavet en isolering af deres gulv, fordi de ikke ved, hvor meget det koster. Det er da også svært at give et enkeltstående tal – men der er flere faktorer, som spiller ind. Disse kan du læse om nedenunder!
Vil du have nyt gulv til?
Mange vælger i forbindelse med gulvisolering at få lagt et nyt gulv. For nogle minder det om det gamle gulv, og for andre skal det være helt anderledes.
Uanset hvad, så vil det at få lagt et nyt betongulv selvfølgelig være med til at øge prisen for isolering af gulvet. Det koster simpelthen bare penge at indkøbe gulvet og bruge tiden på at lægge det på ny.
Er der hulrum under gulvet?
Dette er en faktor, som de færreste tænker over, men som faktisk er rigtigt vigtig. I nogle boliger er der en form for hulrum under gulvet, og denne vil gøre isoleringen af gulvet betydeligt lettere.
For er dette hulrum der, så vil du have muligheden for bare at kunne lave ”indblæsning”. Dette gøres i modsætning til en metode, der måske er mere velkendt, hvor der lægges måtter ind for at isolere.
Indblæsning gør, at du ikke skal have gulvet brækket op, men bare kan få isoleringen pustet ind og derefter være færdig. Det er en billigere procedure, som også er meget hurtigere at gå til, hvorfor dette nedsætter prisen.
Skal der laves gulvvarme?
Når det kommer til at få lavet gulvvarme, så finder du en af de faktorer, som er allerdyrest. Der er ingen tvivl om, at dette virkeligt kan være med til at drive prisen op.
Gulvvarmes etablering kræver nemlig mere end bare isolering af dit gulv – det kræver, at der også etableres et nyt terrændæk. Og sådan et er ikke helt billigt.
Til gengæld kan gulvvarme jo være en helt fantastisk tilføjelse til hjemmet, og kan også øge prisen på boligen betydeligt. Derfor er der god grund til at se dette som en investering i stedet for bare som en udgift.
Hvor meget kan gøres selv?
Dette er måske den vigtigste faktor overhovedet. For det er faktisk muligt at isolere et gulv selv – hvis du ved hvad du laver.
Er du ferm med dit værktøj, så er det muligt at lave isoleringen selv, især hvis der ikke skal mere til end bare isolering.
Problemet med selv at udføre isolering af gulv opstår, når der er fugtskader eller når der skal laves gulvvarme. Disse er nemlig sjældent lette og kræver en vis ekspertise for at komme i gang med. Her vil det oftest være nemmere og billigere i det lange løb at komme i kontakt med en håndværker, som kan udføre arbejdet for dig!